Demosatellitter, eyetrackingbriller, 3D-printede komponenter til radiofrekvensområdet og meget mere kan opleves på innovationsområdet på EOT-messen, Electronics of Tomorrow i MCH Messecenter Herning den 7.-9. maj 2019.
CenSec er blandt de otte besøgsambassadører for messen, og har i den forbindelse stået for udviklingen af messens innovationsområde, hvor GomSpace, MyDefence, SecuriOT, HUBER+SUHNER, Integra, DTU Space, FORCE Technology og Teknologisk Institut står klar til at give et hands-on indtryk af nogle af de fysiske produkter, der udgør fremtiden for rum-, forsvars- og sikkerhedsindustrien.
Messen byder i øvrigt på over 110 udstillere (inklusiv CenSec-medlemmerne ODU og Hytek) og 40 konferencer – herunder et spændende indlæg med Danmarks astronaut Andreas Mogensen på åbningsdagen.

Du kan se udstillerlisten her https://www.eot.dk/besoeg/udstillerliste

Se programmerne her: https://www.eot.dk/konferenceprogram/konferencespor-og-temaer

Og printe din gratis billet her https://www.eot.dk/besoeg/print-fribillet

Se en video fra sidste års messe her: