Innovationskonference: Sikker dataopsamling produktionen -cybersikkerhed som en konkurrencefordel

Tre danske innovationsnetværk inviterer til konference om, hvordan man får det fulde udbytte af digitaliseringen gennem sikker dataopsamling i produktionen

Der er store potentialer og konkurrencefordele forbundet med at digitalisere produktion og produkter. Men skal danske virksomheder indfri potentialerne og fastholde produktion i verdensklasse i Danmark, skal den digitale produktion og forretning bygges på et fundament bestående af de højeste standarder inden for cybersikkerhed og sikker dataopsamling.

Hvordan man kommer i gang med det arbejde, og hvordan man ser forretningsmulighederne i cybersikkerhed, sætter denne innovationskonference arrangeret af tre innovationsnetværk fokus på.

Sådan ser du konkurrencefordelene
Innovationskonferencen om sikker dataopsamling som konkurrencefordel er et samarbejde mellem MADE Innovationsnetværket for Fremtidens Produktion, Innovationsnetværket for Sikkerhed (Inno-Sec) og InfinIT Innovationsnetværket for IT.

Konferencen gør det helt konkret, hvordan man kommer i gang at udvikle digitale løsninger, processer og produkter, hvor sikkerhed er tænkt ind fra begyndelsen. Du hører, hvordan produktionsvirksomheder som LPM Production og C.C. Jensen har indført løsninger til dataopsamling, hvilke rolle datasikkerhed har spillet, og hvilke konkurrencefordele det forventes at give.

Grundlag for at kunne dele data
Dataopsamling og -analyse og datadeling med kunder, leverandører mv. rummer en række store muligheder såsom mere effektiv produktion, bedre kundedialog, materialebesparelser og mere intelligente produkter. Men mange virksomheder kan mangle den nødvendige viden, der skal til for at udvikle løsningerne, finde de rigtige samarbejdspartnere og tage stilling til sikkerheden fra start.

På konferencen møder du og får gode råd fra de forskere, specialister og teknologileverandører, som arbejder med udviklingen af nye, sikre løsninger til dataopsamling og hver dag hjælper og guider danske virksomheder på det området.

 

Program:

Moderator: Innovationsnetværksleder Klaus Bolving, Inno-Sec

9.30 Registrering og morgenmad

10.15 Velkomst
Innovationsnetværksleder Lisbeth Heyde, MADE

10.25 Forskning inden for smarte industrielle produkter og cybersikkerhed i forbundne systemer
Professor Peter Gorm Larsen, Aarhus Universitet
Dataopsamling via industriel IoT rummer store fordele, men også risici. Få indblik i forskningen på området, blandt andet fra MADE, herunder hvordan man får sikkerheden implementeret fra start i sine løsninger

10.50 Dataopsamling i eget produktionsmiljø – når data bliver til viden
Direktør Henrik Jørgensen, LPM Production
Få indblik i, hvilke fordele og faldgruber LPM Production oplevede, da den indførte dataopsamling og -anvendelse i produktionen med et stærkt fokus på datasikkerheden

11.10 Udnyt teknologiens hestekræfter gennem cybersikkerhed
Head of Security Lab and PhD Gert Læssøe Mikkelsen, Alexandra Instituttet
Hør om, hvordan fokus på cybersikkerhed gør det muligt, at man kan samarbejde om datadeling og udnytte værdien i data, samtidig med at man beskytter forretningsfølsomme oplysninger

11.30 Kaffepause

12.00 Digitalisering i produktionen viser vej til effektiviseringer – men hvad med sikkerheden?
Adm. direktør, strategisk rådgiver og partner Jørgen Hartig, SecuriOT
Intelligente robotter, cloud-tjenester mv. kan føre til markante effektiviseringer, men også åbne døre, som kan bruges af andre. Hvordan får man digitalisering og sikkerhed til at gå hånd i hånd

12.20 Case fra industrien om sikker dataopsamling

12.40 Kort opsamling på formiddagens program og efterfølgende frokost

13.30 Paneldebat med udvalgte oplægsholdere

14.00 Forebyggelse og håndtering af cyberangreb
IT-Ingeniør Simon Sørensen Winther, Rigspolitiets Nationale Cybercrimecenter, NC3
Hør om de – set med politiets øjne – hyppigste former for cyberangreb mod erhvervslivet, hvad man kan gøre for at undgå dem, og hvad man skal gøre, hvis skaden alligevel skulle ske

14.20 Kaffepause

14.50 Cybersikre devices som en konkurrencefordel
Senior Specialist Anders S. Mynster, FORCE Technology
Danske virksomheder kan med fordel blive firstmovers på nye sikkerhedsstandarder. Hør, hvordan man som virksomhed kan blive klar til de kommende krav og samtidigt skabe mere cybersikre produkter

15.10 Data opsamling, edge computing og cloud connectivity – Intelligent cypersikkerhed som konkurrencefordel
Head of Innovation & Validation Morten Henneberg, C.C. Jensen
Sensorer kan i dag bruges til at måle oliens kvalitet og det oliesmurte systems slidtilstand, men en sikker løsning til dataopsamling og -behandling kræver specialudvikling. Hør om det arbejde og om de forventede konkurrencefordele

15.30 Afrunding og opsamling
Innovationsnetværksleder Lisbeth Heyde, MADE

15.45 Tak for i dag

 

Tilmeld dig her