25. maj 2023

DFiR debatmøde II: Den videnskabelige republik – kan etikken og åbenheden overleve i en sikkerhedskultur?

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd afholder en debatrække i foråret under overskriften “Forskning, innovation og teknologiudvikling i en ny geopolitisk situation”. Kom og deltag i det andet af tre debatarrangementer.

 

Tid: 25. maj 2023 kl. 14-16

Sted: Gl. Mødesal, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, DK-1553 København V

Pris: gratis

Tilmeld dig her

 

De danske myndigheder efterspørger en ny og skærpet sikkerhedskultur på de danske universiteter. Det har afstedkommet bureaukratiske barrierer for videnskabelige samarbejder, og udfordrer den åbenhedskultur, som har været kendetegnende for danske universiteter. Ligeledes vil en øget prioritering af sikkerhedsforskning medføre en række etiske overvejelser.

Til dette debatmøde undersøges rammerne for etik og åbenhed i en ny sikkerhedskultur. Kan videnskabens idealer om fri udveksling af viden fastholdes, og kan vi bruge de historiske erfaringer fra samarbejdet med Sovjetunionen? Kan principperne for videnskabelige integritet bruges i udviklingen af en ny sikkerhedskultur?

  • Rasmus Gjedssø Bertelsen, Professor, UiT Norges Arktiske Universitet
  • Klaus Bolving, Direktør, CenSec – Center for Defence, Space & Security
  • Henning Heiselberg, Centerleder, DTU Security

Moderator: Frede Blaabjerg, Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Professor, Aalborg Universitet.

Der vil efter arrangementet være udskænkning kl. 16.00-17.00.