13. december 2023

Bliv leverandør til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvaret er en af landets største ejendomsbesiddere – og der er mange muligheder for, at erhvervslivet kan byde ind på opgaver – kom i dialog med Forsvarets Ejendomsstyrelse den 13. december på Børsen.

En del af forsvarsforliget som i denne tid forhandles politisk, omfatter også den 38 milliarder store såkaldte ”genopretning” af Forsvarets fundament. Her er der ikke kun tale om opfyldning af materiel- og ammunitionslagre og opgradering af militære køretøjer, men i høj grad også opgradering og forbedring af kaserner, flåde- og flyvestationer og alle de understøttende funktioner som gør, at Forsvaret kan uddanne og træne dets enheder.

Der kommer til at være et øget behov for alt fra bygnings- og arealpleje, serviceydelser og affaldshåndtering, samt moderne teknologi inden for bygningsautomatik, el, VVS, interiør, kontor-, idræts- og uddannelsesfaciliteter, energioptimering og grønne løsninger m.m.

Dansk Erhverv afholder derfor i samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) og CenSec et orienteringsmøde om FES’ behov, udbud og rammeaftaler og muligheder for det brede erhvervsliv onsdag den 13. december på Børsen i København.

Her vil man bl.a. kunne møde chefen for FES, generalmajor Anders Mærkedahl og lederen af FES industrikontor, samt flere af de ledende medarbejdere inden for de enkelte forretningsområder i FES.

FES er bygherre på Forsvarsministeriets bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesprojekter på Forsvarets kaserner, flåde- og flyvestationer, skydebaner og øvelsesterræner. FES varetager derudover serviceområde, herunder kantinedrift, rengøring, arealpleje og affaldshåndtering på alle landets tjenestesteder, i samarbejde med eksterne leverandører. Ejendomsstyrelsen er desuden retningsanvisende på miljø- og energiområdet for hele Forsvarsministeriets myndighedsområde – og varetager naturplejen af Forsvarets terræner.

 

Tid: 13. december kl. 13.00-16.00

Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K

Pris: gratis

 

Læs mere og tilmeld dig her

 

Program:

12.30-13.00: Ankomst, registrering og let frokost

13.00-13.20: Velkomst

13.20-13.50: FES Industrikontor – del 1

13.50-14.10: Pause og netværk

14.10-15.10: FES Industrikontor – del 2

15.10-15.20: Introduktion til CenSec

15.20-15.30: Introduktion til Dansk Erhverv – Forsvar

15.30-16.00: Dialog med FES repræsentanter/B2B networking